mandag, august 29, 2005

I'm back

Efter flere dage uden adgang til nettet, og deraf følgende hurtigt fremvoksende grå hår................ er jeg nu tilbage. Håber aldrig dette sker igen. Vi har været nødt til at omformatere. Intet kunne vi nå at gemme. Hvem er det lige som ALDRIG har gemt noget på cd-rom og diskette? MIG. Er jeg ved at få kursus i dette? JA. ALLE mine opskrifter er væk. Alle mine adresser (gemt under foretrukne) på fede garnsteder osv. er også VÆK. Hulk og snøft. Jeg står simpelthen helt og aldeles på bar bund. Heldigvis lukker internettet da ikke ned selvom det ikke fungerer her på adressen, så jeg har da stadig nogen billeder til at ligge på nettet. Har også en del billeder af vores plejedreng til at ligge på mandens computer. Dette var nok næsten det mest tragiske. Hans billeder fra hans 1. cykeltur på den nye cykel osv. osv. Men dem har vi da stadigvæk (ikke alle, men de fleste) og nu skal de "søren-jensme" ned og ligge på en cd-rom.

Jeg har dog ikke ligget helt på den lade side. Har fået hæklet dette sjal:

Startede på den onsdag aften i sidste uge. Var færdig med det torsdag eftermiddag og klar til at vise det frem, men så var det jo det forfærdelige nedbrud skete.....:-(
Det er hæklet på nål. nr. 5. Brugt ca. 250 gram HEAVY (60% bomuld og 40% acryl) fra Løve Garn. Det er ikke det bedste billede. Tørklædet hænger på tørresnoren og det bagved er naboens have. Kunne ikke fremvise billede af mig selv. Mit hår er simpelthen blevet for gråt.

søndag, august 28, 2005

Offline...

Jeg er uden internet adgang (sidder ved lånt computer). Håber på snart at være online igen, men jeg ved ikke hvornår det sker - desværre. Vender forhåbentlig snart tilbage.....

tirsdag, august 23, 2005

Vist mest til pynt

Blomstersjalet fra Politikens strikke- og hæklebog af Vivian Høxbro er færdigt.


Jeg har hygget mig vældigt med hæklenålen. Synes altid når jeg hækler, at det er noget af det mest afslappende man kan lave. Ville gerne hækle meget mere, men jeg synes der er udpræget mangel på lækre hækleopskrifter.

For lige at vise, størrelsen på sjalet kommer der endnu et billede.


Det bliver vist mest til pynt, men det er til gengæld også rigtig sødt oven på cowboyjakken.

Og ja, det er mig på billedet og ja, jeg er igang med at forsøge på at tabe mig........

onsdag, august 17, 2005

Så siger vi det....





Your Inner European is French!









Smart and sophisticated.

You have the best of everything - at least, *you* think so.


FØR: retrobluse - NU blomstersjal

Sad igår aftes og strikkede på min bluse. Så blev det for kedeligt. Strikkede så lidt på det ny-opstartede sjal (som der kommer billede af en anden gang). Så blev det for kedeligt. Var der nogen som sagde rastløs??
Lavede en kande te og begyndte at bladre i strikkebøger..... Lyder hyggeligt, ikk'? Helt alene hjemme - næsten da(det vil sige, ungerne var her, men de 2 store var på deres værelser og den mindste sov for længst, og manden er i Sverige med sit arbejde). Stearinlys tændt og en rigtig god cd i gang. Ved ikke med jer, men for mig er det storhygge. Havde gang i alle mine strikkebøger, kom også til Politikens strikke & hæklebog af Vivian Høxbro. Den har jeg da bladret i før og også set det rigtige søde blomstersjal som er der i, men igår aftes synes jeg lige præcis det passede til garnet fra min optrævlede cashmere-trøje. Så ind og finde hæklenålen frem, te i koppen og så bare igang.

Det her er den spæde start. Garnet er næsten endnu mere lækkert, når der bliver hæklet af det. Kan nok ikke få brugt alt garnet på det her sjal, men lidt lagernedbringelse, bliver der da tale om. Nu hvor jeg ser det på billede, kan jeg se, at der da vist er en anden blog-ejer, som har hæklet et sådant sjal, men lige hvem det er, kan jeg ikke huske. Måske er der hjælp at hente, man er jo bare en lille smule nysgerrig.................? Farverne, ja dem er jeg bare stadigvæk helt vild med det. Godt tilfreds med at ha' konverteret dette garn om til noget som jeg kommer til at bruge.

Nu kan jeg dufte den nybryggede kaffe i køkkenet. Solen er ved at komme igennem. Vasketøjskurven er tom. Der skal ikke støvsuges idag. Der skal ikke handles. Formiddagen er bare helt min egen. Uh, jeg tror det bliver en rigtig god dag idag.

tirsdag, august 16, 2005

Er det bare mig??

Jeg er gået hen og blevet lidt små-afhængig. Bare rolig, det er ikke alkohol, cigaretter og den slags. Men SUDOKU. Det er efterhånden så slemt, at selv husets 16 årige knægt slæber sudoku-opgaver til huse, for at berolige og tilfredsstille sin mor. Ved ikke rigtig hvorfor, men det er altså bare noget jeg bliver nødt til at lave, hvis der liiige er én i et blad eller sådan. Måske er der andre end mig, som er ramt af denne dille. Da jeg var ganske lille lærte min morfar mig at løse kryds og tværs. Dette gør jeg stadig, men lige for tiden bliver det ikke til meget ordpusleri, men derimod en masse tal-pusleri. Hvis i endnu ikke er ramt af SUDOKU-feber har jeg (i al hast, ved godt at det ikke er særlig godt, beklager, men jeg skal jo også ind og passe mit håndarbejde) scannet en opgave ind, så kan i jo prøve. Dette er en meget nem én af slagsen, men man skal jo starte et sted.


Rigtig god fornøjelse, med talpusleriet.
N.B.: Jeg har set at man kan få hele bøger med disse opgaver - den er skrevet på ønskesedlen.....

Servicemeddelelse

En lille servicemeddelelse til Trine. Sjalet med de franske anemoner er 160 cm i bredden (fra spids til spids) og 85 cm i højden. Så jeg synes det er blevet pænt stort ved brug af KUN 94 g. Jeg har fugtet det let og spændt det op indtil det var tørt. Men jeg har ikke "stor-blogget", hvis du forstår, hvad jeg mener.

I øvrigt rigtig mange tak for alle jeres kommentarer. Det er altså hyggeligt at få kommentarer på det man har skrevet/lavet.

mandag, august 15, 2005

94 g franske anemoner fra Karen Noe

Her er det så, sjalet med de franske anemoner fra Karen Noe.

Det er superlækkert. Blødt, lunt, varmt og alligevel fnuglet. Det er strikket i 2 tråde garn. Den ene - håndfarvet lukssusgarn fra Karen Noe (merino, silke og cashmere) var en fødselsdagsgave fra Jette Andersen. Den anden tråd er Kidmohair. Nu har jeg strikket 2 sjaler på det sidste. Det ene på p. nr. 12 og nu dette på p. nr. 6. Normalt bryder jeg mig ikke om at strikke på tykkere pinde end nr. 4½, vil helst strikke på p. 3-4. Men ved i hva'......? Det har været rigtig hyggeligt at strikke begge sjaler på de her tykke pinde. Jeg er helt vild med farven. Rigtig tøset. Ikke en farve som passer specielt godt til mit røde hår, men jeg er alligevel vild med den. Man behøver vel heller ikke altid matche hår med tøj - eller omvendt - eller hva'??

Her er et forsøg på nærbillede af mønsteret:


Er der nogen som har lagt mærke til, at jeg har postet 2 indlæg idag?? Ret godt gået, hvis jeg selv skal sige det, men la' nu vær med at tro, at det er den nye stil, for det er det ikke....:-))

Og hva' skal jeg så igang med nu?? Ja, jeg er faktisk allerede igang med endnu et sjal. Hvilket et vender jeg tilbage med en anden gang. Men i kan da lige få et lille hurtigt billede af en hjemmekomponeret t-shirt jeg også har gang i.

Godmorgen "MOR"

Jeg er rigtig glad for vores hankat, men når 1. syn om morgenen, når man lige stikker benene ud af sengen, er det her:

så er det jeg lige overvejer om det nu også er det helt rigtige for mig at ha' kat.....

Ved godt at jeg skal ta' det som en kærlighedsgave og tillidserklæring, at han vil dele nattens fangst med mig, men taknemlig er ikke lige det ord der falder for, når jeg skal beskrive den følelse, jeg havde, da jeg så "gaven" til mig. Kræet ligger nu (altså musen) i skraldespanden og katten går rundt og mjaver og kan ikke helt forstå, hvor jeg har gjort af den store lækre mus.

Tog et ekstra langt bad her til morgen, skiftede sengetøj osv. for jeg er helt sikker på, at jeg på et tidspunkt i nat også har delt dyne og seng med ovenstående kræ.......arghhh altså...........

Der kommer snart billede af Karen Noes sjal m. franske anemoner. Det nærmer sig med hastige skridt sin afslutning. Så stay tuned.

mandag, august 08, 2005

Blusen med de 4 ærmer!!!

Hjemvendt fra en uge i en hytte på Jesperhus Feriecenter. Vasketøjskurven er endelig ved at være befriet og ferien er slut. Vi har haft ferie i 4 uger, så det er egentlig helt rart at komme igang med hverdagslivet igen. Den ældste starter i skole imorgen, den mellemste på torsdag og yngste mand startede i børnehave idag.

Denne bluse

havde jeg intentioner om at få færdig inden jeg tog afsted på ferie, men det nåede jeg ikke, så den sidste maske og monteringen foregik i en hytte på Mors. Havde måske nået det hjemmefra, hvis ikke jeg skulle strikke 4 ærmer...... Da jeg havde strikket 1. ærme viste det sig nemlig (desværre) at det ikke passede med ærmegabet. Det var for lille. Sådan går det når man lige skal "fikse" en bluse uden at følge mønsteret helt! Nå, der var jo ikke andet at gøre end at prøve igen med et nyt ærme. Strikkede ærme nr. 2 og - det passede :-). Således glad og fornøjet ville jeg lige tage det ærme som var for lille og trævle op, så var den potte jo ude at verden, ikk'? Jeg tog ærmet og trævlede op. Stille og rolig gik det derudad. Ville lige tage nr. 2 ærme og prøve én gang til hvor godt det passede........og nu er det så, at jeg opdager, at jeg har trævlet det forkerte ærme op!!!!!!!!!! 2 ærmer havde jeg strikket og nu sad jeg der uden at ha' noget som passede......... Spørg lige om mand og ældste barn synes det var det sjoveste der skete den dag??? Skal hilse og sige, at jeg ikke var enig med dem. Endnu 2 ærmer skulle jo så strikkes. De kom - heldigvis, som i kan se - til at passe. Så sådan kan man jo også få tiden til at gå!!

Jeg fik også strikket sjalet som jeg havde fået garn til af Anne Stange i fødselsdagsgave. Det tog ikke lang tid - 2 aftener, så var det fikst og færdigt.


På hjemturen fik jeg startet op på sjalet i det garn jeg fik af Jette Andersen - også en fødselsdagsgave. Det her er hvad jeg nåede på hjemturen fra Mors. Det er ultrablødt og lækkert.


Er også kommet til at starte op på endnu en kortærmet bluse (billed kommer senere), sidst men ikke mindst er retro-blusen fra Jytte Slentes bog (den i cashmere) afgået ved "optrævlings-døden". Den bluse og jeg var ikke dømt til at blive et godt makkerpar, så nu skal der lige overvejes godt og grundigt, hvad det hundelækre garn så skal omdannes til.